Årøsunds klubmesterskab lørdag den 5. oktober.


Afviklingen af Årøsunds klubmesterskab, forløb rigtig godt. Der var en god tilslutning og en dejlig frisk stemning lige fra morgenstunden.
 
Vejret var ikke det bedste, da der fortsat var en god vind fra syd sydøst og lidt gamle søer fra dagene forinden :-)









For hyggens skyld havde jeg havde aftalt at sejle med Jens fra Team Anfi 3, vi forsøgte fra morgen-stunden med lidt dørgning/trolling, men det eneste vi fangede var græs, som der drev en del af i overfladen.




Da vi så fisk på ekkoloddet, som stod nede ved bunden forsøgte vi ligeledes med Jig fiskeri, det gav heller ikke noget.







Efter et par timer var vi efterhånden ved at være kaffe tørstige. Så vi valget at sejle til en af de mere sikre pladser, hvor vi valgte at rigge om til fladfiskeri og her gik det hurtigt meget bedre. Vi lagde begge godt ud med fine fangster af nogle pæne rødspætter lidt nord for Halk. I løbet af dagen lykkedes det os begge at komme op på 3 arter, men det blev heller ikke til mere. Efter præmie overrækkelse blev grillen tændt op, så skulle der råhygges og fortælles om dagens oplevelser. (på billederne ses flere af deltagerene)

Følg evt. med på Aask hjemmeside(genvej via logo her på siden), hvor der kan læses mere fra klubmesterskabet.

 
 
 
 
 
 
 
Her ses et billede af bl.a. vinderfiskene
 
_______________
 
Sidste år klubmester Jens Mærsk overrækker præmie til Ole, Team Wolle
 

Klubmester senior: Ole, fra Team Wolle 
5 arter: Torsk, Ising, Rødspætte, Skrubbe og Hvilling
 
 
_______________
  
Klubmester junior: Mathilda, fra Team Simah

____________
 

 
 Flotteste fladfisk: Jens Mærsk, fra Team La Vida

_______________
 
Flotteste artsfisk: Bent Fredsted, fra Team Lepido
på en Hornfisk 
 
_____________
 
 Stævnest bommert gik til Orla, fra Miss Marlin
på grund af tabt "keepernet" fyldt med (store)fisk.

________________
 
Der udover var der 6 præmie på deltager nummer og til sidst amerikansk lotteri
 
 







 
Flotte sponsorede præmier til deltagende juniorer
 
___________
 
Samt amerikansk lotteri

 

________________
 
På billederne nedenfor ses dagens fangst, min største rødspætte var på knap 38 cm.
Det blev i alt til 22 stk. for mit vedkommende - så der var da en del at rense.

 
 
 
 
 
 


Klubaften i Årøsund småbådsklub: Båd af og på trailer, samt montage af hjul spule sæt på båd trailer.


I forbindelse med klubaften i Årøsund småbådsklub, var aftenens emne:

Lær at køre din båd af og på trailer, samt montage af hjul(bremse) spule sæt på trailer.
  
 
Aftenens arrangement blev afviklet i en båd hal stillet til rådighed af Jens. Der var et flot fremmøde til denne aften.
 
Her viste Benno hvorledes han kunne stille sin båd ned på en palle, placeret inde under agterenden af båden, dog så langt inde at transducer m.m. ikke ville blive berørt og midtvejs blev der placeret en større træklods, som støtte. Igen så langt tilbage at den ikke ville genere når trailer skulle køres(trækkes) ind under båden igen.



Dette foregik stille og roligt, traileren var spændt på bilen og forsigtigt skubbede Benno båden tilbage ud over trailer kanten, så båden begyndte at tippe ned på pallen. Derefter kørte Torben langsomt bilen fremad efter anvisning fra Benno, indtil båden kom ned og støttede på træklodsen, som var placeret ca. midt under båden.



Herefter fremviste Benno tilbehøret, til montering af bremse spule udstyret. Bestående af en plastslange på ca. 3 m, et T-stykke(plast) samt to gevind stk.(tilsvarende dem der sidder i en lampefatning) de skal kunne passe i de møtrikker der sidder fast på ankerpladen(Brenderup trailer) hvis ikke, de er der skal der lige bores et hul og de kan så spændes fast med møtrikker på hver side og til sidst nogle strips, til at holde slangen, samt en slange kobling til alm. ½ ” haveslange der monteres på en ankerplade der er skruet på ved skærmkanten.


Under montagen af den ene gevind stang knækkede møtrikken af som der sad på ankerpladen, så derfor tog Benno hjulet af, så gevind stumpen blev monteret med en møtrik på begge sider af ankerpladen. Ved denne lejlighed fortalt Benno omhyggeligt, hvad man skulle være opmærksom på når hjulet og bremseskålen skulle tages af. Samtidigt blev der forklaret, hvorledes man kunne justere sine bremser.

 
 




 


Herefter blev hjulet monteret.

Tilsvarende blev der gjort på det andet hjul.




 Nu skulle den klare spuleslange monteres, først blev slangen blødgjort med lidt varm luft og derefter skubbet ind over gevindstangen og yderligere spændt fast med en tynd strips. Slangen blev fast holdt hen under akslen med strips og derefter forbundet/samlet ved T-stykket. Til sidst blev T-stykket forbundet med slangekoblingen som igen blev fast gjort på pladen fremme ved skærmkanten.
 



 
 
 

Til sidst skulle båden op på trailer igen, forinden havde Benno spændt traileren fra bilen. På denne måde kunne han trække traileren ind under båden med sit el-spil. Det så rigtig godt ud, og der var så et par stykker der hjalp med at trykke forenden af trailer lidt ned, lige på det tidspunkt hvor den skulle tippes ned igen. 
 
 
 
Fiks og færdig efter godt en time. En rigtig lærerig aften for mange af os der var med.
Så en stor TAK til Benno for hans instruktioner.
 
Klubaftenen  fortsatte herefter i Medborgerhuset.

Sommerstævnet ved Årøsund den 31. august.


I løbet af fredag eftermiddag og aften begyndte flere af deltagerne at ankomme til Årøsund. Bådene blev sat i vandet og senere blev grillen tændt op. Vejret var godt, så der blev snakket og hygget omkring grillen til langt ud på aftenen.
 
 
 
Lørdag morgen blev der holdt et kort møde hvor reglerne blev ridset op, samt en frisk opdatering på vejrmeldingen.
 
DMI havde varslet dårligt vejr fra middag, så det var med at få det bedste ud af formiddagen.
 
Startede ud med fladfiskeri i bugten ved Flovt strand. Her var jeg heldig at fange en pæn skrubbe, på 45 cm. som vejede lige godt 1100 gram på håndvægten. Ellers blev det til 3 arter(skrubber, isinger og rødspætter). Forsøgte også med lidt trolling en lille times tid, men uden held.
 
Over middag kom der nogle kraftige regnbyger og vinden tog til, så det var efterhånden svært at have ordentlig føling med agnen. Så vi var et par både der valgte at gå i havn ved 14 tiden, da vi nåede op ud for campingpladsen og det sidste
stykke inden indsejlingen til havnen var der en del krappe bølger.

Derefter blev der gjort klar til præmie overrækkelse. På billederne ses en del af fangsterne. Første præmie(flest arter) gik til Jan, hornfisk, makrel, ising og rødspætte, Anden præmien(flotteste fisk) blev tildelt min skrubbe, som ellers var i hård konkurrence med en flot rødspætte fanget af Team Kabit. Tredje præmien(dagens bommert) gik til Søren for anlæg ved anløbsbro. Derudover var der flere der vandt præmier på start nr. der var udleveret i forbindelse med deltagelsen.

 
Jens Mærsk viste mange forskellige tricks i forbindelse med filetering af fisk. Som afslutning på et godt stævne blev grillen tændt op og der blev udvekslet erfaring og tips bland deltagerne. En rigtig hyggelig dag med masser af frisk luft, blandt gamle og nye fiskevenner. Ser allerede nu frem til vores næste klubstævne i oktober.

Se mere omkring stævnet på http://aask2011.blogspot.dk/

 




 
 
 
 

Endnu en tur, i det skønne farvand syd for Årøsund.





Blev ringet op tirsdag morgen, om jeg var frisk til endnu tur med Anfi 3. Fik hurtigt brygget en kande kaffe og smurt en madpakke, en tur forbi bageren efter et par rundstykker og en basse til formiddagskaffen.
Derefter gik turen øst på og kort tid efter sejlede vi ud fra Årøsund, i et pragtfuldt vejr.
 



På vej ud af havnen, så vi dette flotte sejlskib ”Peder Doncker” fra Holland.



Vi havde kun saltede sandorm, med som agn. Sandorm som jeg havde gravet ved Hjerpsted om søndagen, og derefter saltet dem - for øvrigt et rigtig godt sted at grave sandorm.

På vej sydover, sejlede vi lige en tur forbi Flovt strand, for at pumpe nogle friske sandorm. Men det var nu slet ikke så nemt at finde tuerne fra sandormene, på grund af at der havde været pålandsvind nogle dage. Vi pumpede lidt på må og få, og fandt også nogle stykker. Nu skulle det vise sig om de friske orm var væsentlig bedre end de salte fra vadehavet J. Men der var ikke den store forskel, jeg vil ikke påstå at de friske var bedre end de saltede.

Som det ses på et af billederne, var vi ikke de eneste der fiskede på de sædvanlige kendte pladser, Men i dette tilfælde tror jeg såmænd ikke at turbådene er bedre til at finde fisk end os amatører. Vi så ikke, at de fangede alverden, trods det at de var mange ombord. Skipper lagde ellers hårdt ud, ja jeg tror han fangede 5-6 stk. inden jeg fangede min den første, men efter at jeg fik skiftet stangen ud til en lettere udgave, så skal jeg ellers love for at fangst statistikken blev vendt. Inden jeg så mig om havde jeg 10 gode fladfisk i posen, selvfølgelig var der mange der blev genudsat på grund af størrelsen. Jeg var endda så heldig at fange dagens største, en rødspætte på 38 cm.

Er godt nok blevet imponeret over de klare billeder, der er at se på Raymarine’s Dragonfly, som er monteret ombord på Anfi 3. Læs mere på disse link http://www.raymarine.dk/view/?id=6855 eller http://www.raymarine.dk/dragonfly/
 
På dette instrument er det meget nemt at se bundforholdene, herunder om der er kraftig bundvegetation. Det er især perfekt når der søges efter sandbund, hvor mange af de flade bl.a. opholder sig. Vejret var simpelthen noget af det bedste vi har haft i lang tid, fuldstændig havblik. Vi fangede tilsammen 20 fladfisk, fordelt over 3 arter - isinger, skrubber og rødspætter. Nu ser jeg frem til Årøsunds småbådsklubs, åbne sommerstævne på lørdag, hvor vi på nuværende tidspunkt er tilmeldt 14 både. Men denne dag skal der helt sikkert flere arter ombord, for at kunne kvalificere sig blandt de bedste.

 



Fladfiskeri fra Årøsund 19. og 20. august



Blev tilbudt at komme med på fisketur ombord på Anfi 3. Vi sejlede ud fra Årøsund, med kurs sydover, ned til Halk – skipper havde hørt, til klubaften i Årøsunds småbådsklub at der skulle være godt med fladfisk dernede, specielt helt inde fra 4 m vand. Vejret var flot, og børsteorm havde vi nok af, så det var perfekt. Vi søgte flere steder, men desværre ikke nogen fisk der rigtig ville bide på. Så jeg foreslog Schønheyde banke, den kendte jeg fra tidligere ture og det var bare sagen. Så kursen gik yderligere sydover, ind på banken hvor mit favorit sted var, her gled taklerne ned på bunden. Spænding var stor, nu skulle der jo bare rødspætter i kassen. Men desværre mine anbefalinger blev gjort til skamme - vi forsøgte ellers mange steder, lavt vand, skråninger og dybt vand. Skipper fulgte alle mine anbefalinger, men ikke et nap - Ja det virkede faktisk, som om hele banken var støvsuget for fisk. Havde jeg haft et håndklæde, ja så havde jeg smidt det på dørken.

Skipper tog over, og turen gik tilbage ud for Halk, minsandten om ikke han fandt en plet med fisk og endelig kom der fladfisk ombord. Ikke det helt vilde, men humøret steg da en del. Skipper fangede selvfølgelig den første, ja ikke mindre end fem før jeg endelig fik en ombord. Vi forsøgte mange kendte steder på vej nordover, inden vi kom tilbage til Årøsund. Nemt var det bestemt ikke. Samlet fik vi 15 rimelige pæne blandede fladfisk, den største var på 38 cm. En enkelt hornfisk, blev det også til.

Vejret var jo perfekt, så vi aftalte endnu en tur, dagen efter. Igen gik turen sydover, med et lille stop ved første grønne bøje. Stængerne blev gjort klar og agnen gled ned på bunden. Vi kunne lige nå en kop kaffe og et rundstykke, inden vi ville prøve de sædvanlige pladser. Men skipper havde kun lige fået sat fiskestangen i stangholderen, så vibrerede den helt vildt. Kort efter lå en rigtig flot skrubbe på dørken, nej hvor skønt. Sikke en start, så jeg tænkte bare, hvad skal det ikke ende med. Vi forsøgte rigtig mange steder – men nej ikke et nap eller det der bare ligner.

Ja så måtte det jo være agnen, der ikke var god nok, så vi sejlede ind til stranden hvor vi fik pumpet lidt sandorm. Herefter tilbage til de sædvanlige spot, men nemt var det altså ikke og det begyndte at blæse en del, så vi forsøgte os med et lille anker på slæb, så vi ikke drev alt for hurtigt. Vi sluttede af med en lidt sløj dag, hvad angår fangster. Samlet blev det til otte blande fladfisk ikke alverden. Men vi havde to hyggelige dage, masser af frisk luft og dejlig solskin og udsigt til mange flotte skibe som kom sejlede forbi.

Schønheyder banke



Høj solskin og kun få krusninger på vandet, så derfor valgte vi at sejle en tur til Schønheyder banke vi fangede 28 pæne fladfisk. Primært rødspætter, hvor den største var 36 cm der foruden fangede vi nogle få Isinger. Syd for Årøsund på 20 m vand fangede vi et par Skrubber samt hvillinger.




Ingen fiskeri kun Sightseeing :-)


Nød det pragtfulde vejr, med en sejltur rundt i det sydlige Lillebælt. Vi besøgte Assens, Baagø og Årø. Inden vi sluttede af med at tilberede aftensmaden i Årøsund.