Oplevelser fra Fladså, Ribe Sportsfiskerforening

En lille formiddags tur, med skønne oplevelser ved Fladså, nærmere betegnet "Peters Plads" som er et af Ribe Sportsfiskerforenings dejlige fiske steder. Jeg ved ikke om det kun er mig, men på visse dage kan man ligesom mærke "i dag" sker der noget specielt.

Denne følelse havde jeg lige fra jeg kørte hjemme fra, turen gennem skoven ned til åen, som havde begyndt at få efterårets farver på træerne der hænger ind over grusvejen. Da jeg kom frem til parkeringspladsen, stiger jeg ud og mærker den friske formiddags luft der er, nu hvor duggen stadig hænger i små dråber på træerne. Termo kanden bliver fundet frem, sætter mig på kanten til bagagerummet og nyder en kop kaffe.
Stilheden bliver afbrudt  af skuddet fra en jæger, der forsøger at få ram på et eller andet vildt på den anden side af åen. Kaffe koppen bliver hurtigt tømt, jeg må jo hellere i gang, jeg fanger intet ved at sidde her.

Skal jeg vælge at tage vaders eller langbenede støvler på, jeg vælger vaders - hvis jeg nu skulle fange en fisk, kunne det jo kræve en tur ned af brinken og ud i åen. Velvidende at det godt kan blive lidt lunt, men jeg vil hellere svede end at blive våd. Nå, hvordan var det nu jeg gjorde, sidst jeg fangede fisk - hvilket ben skal først i støvlen, højre eller venstre osv. sådan kan jeg visse dage have det. Troen på at det hjælper, er jo gratis.


Da jeg går ned over marken kan jeg se at der stadig står lidt vand, i de lave områder af engen på grund af de sidste par dages regn, jeg fornemmer også at vandstanden er steget en del i åen. Det er godt nok første gang jeg besøger dette fiskested i år, men pragtfuldt når man kikker til begge sider og ser at man har åen helt for sig selv. Kan kun se at en landmand, forsøger at drive lidt kvæg sammen på modsatte side af åen. Ser også en flok svaner, der kommer flyvende og lander lige, hvor jeg havde tænkt mig at skulle fiske, men pyt så tager vi det med og går lidt længer opstrøms for at starte. Længere mød øst, skræmmer jeg en Skarv op af vandet inden jeg rigtig kommer i gang.
Jeg slapper mest af, når jeg fisker med orm, så der bliver hurtigt sat rigeligt med orm på, det er godt nok lidt vanskeligt med denne cirkel krog, som i forvejen har fået klemt modhagen af. Men med noget meget tyndt elastik lykkedes det at få ormene til at blive hængende. På linen over krogen har jeg altid en meget lille stykke rødt uldtråd hængende, for på denne måde at skærpe lidt opmærksomhed for fisken. Reglen vedrørende brug af cirkelkroge, kan man altid diskuterer. Men sådan er reglerne nu engang, i alle vestvendte vandløb. På denne måde, skulle fisken undgå at sluger krogen helt og samtidigt skulle det være nemmere at afkroge og genudsætte en fisk, som ikke skal med hjem. Har nu aldrig tidligere haft problemer med det, da jeg altid anvendte krog str. 2/0 og jeg mener stadig at det er et spøgsmål om at anvende en store kroge, men sådan er reglerne nu, så det retter jeg mig efter.



Svanerne var ellers svømmet nedstrøms, men de kom tilbage igen, så nu var spørgsmålet skulle jeg flytte mig eller bare stå helt stille og nyde det pragtfulde syn det er, når de kom svømmende. Jeg valgte det sidste og optog hele chancen på min mobil telefon, mens de passerede forbi.
Efter de har passeret genoptog jeg fiskeriet, jeg fisker kun med meget lidt synk, så ormen slæber helt naturligt nede på bunden. På denne måde mærker jeg via den tynde fletline, som jeg har liggende på pegefingeren alle ujævnheder der er på bunden og selvfølgelig også de gange, hvor taglet går i stå på grund af grøden. Lige med et kan det mærkes at nu er der en fisk der piller lidt ved ormen på krogen, så er det man skal give et kort, men hårdt tilslag. Fisken blev kroget, og så kom adrenalinen i gang, hjerte rytmen tiltager, pragtfuld oplevelse. Det er vist det, mange kalder det berømte "kik".
Fighten starter, og jeg mærker straks at det er en rimelig fisk, og den begynder trods alt også at trække lidt line af spolen - nu hvor spolen begynder at køre den modsatte retning, ja så stiger spændingen. Hvilken skøn fornemmelse... jeg konstaterer at det er en lille laks, så det skal gå hurtigt, uden at udmatte fisken helt. Så jeg spænder bremsen og efter lidt plasken og rullen kommer fisken nærmere ind til brinken. Jeg har jo i forrige uge fanget min laks for i år, så denne fisk skal genudsættes, fisken tager endnu et par korte udløb ind under en grødebusk, kommer ud igen og vælter lidt rundt i overfladen. Jeg er heldig, kan se at krogen sidder lige uden for mundvigen, så jeg træder ned i vandkanten så det ene knæ kommer unde vand. Men hvad er nu det, på en eller anden måde er krog og line kommet ud gennem gællelåget, så jeg vælger at klippe linen over, så fisken kan få friheden igen uden at jeg har haft den på land. Selvom den ikke var særlig stor, så var det en dejlig oplevelse. Den har vel været en 50 - 55 cm meget blank med kløftet hale og en lille krog, så det må have været en han.
Efter at have nydt genudsætning, blev fiskeriet genoptaget, mærkede yderligere en fisk, tror ikke på at det var den samme. Men, tiden flyver af sted, og inden længe skal jeg hjem, havde jo lovet at være hjemme igen til frokost, selv om det godt nok blev lidt sent. På vej op til bilen, så jeg to små rådyr der græssede ca. hundrede meter fra bilen, endnu en god oplevelse.


På vej tilbage forbi K2 (Ribe sportsfiskerforenings klubhus) gik der tre store Jyske heste og græssede, så der blev lige gjort et lille stop for at fotograferer disse pragtfulde heste. Med disse dejlige oplevelser i erindring, ja så kan det ikke vare længe inden jeg skal ud igen.


Laks fra Ribe Vesterå



Det blev en kort fisketur i Ribe Vester å, her til formiddag. Vejret var perfekt, en let frisk vind fra øst, med masser af krusninger på vandet. Ja, jeg nåede faktisk kun at foretage en ti - tolv kast, så huggede laksen midt i åen. Så man må nok sige at jeg var ved åen på det rette sted og tidspunkt. Laksen tog nogle gode udløb, gik forholdsvis dybt hele tiden, så spændingen var stor indtil den viste sig i overfladen.
I mellem tiden var min egen puls nået at stige en del, der blev udset en egnet landingsplads og nettet blev gjort klar, i andet forsøg gled laksen ind over net rammen.

Sikken en lettelse da fisken endelig lå i græsset. Den blev hurtigt aflivet og nu var der tid til at nyde laksens skønne former, ja inden længe var den jo også fotograferet, så den store glæde der er ved at fange en fisk kunne deles med andre.

Den slags bliver man aldrig for gammel til J Laksen blev fanget på en Meps 4, som sad dybt i svælget, den målte 77 cm og vejede 4,5 kg.

Fisken er fileteret og lagt i fryseren og skal senere koldrøges.

Smuttur til Ribe Vester å

 
Var en tur ved Ribe i formiddags, i øsende regnvejr - og det var ikke forgæves.
Så gør det jo ikke noget at man bliver lidt våd, når det kan lade sig gøre at overliste sådan en lille dame til at bide på krogen :-) hun vejede 1.6 kg målte 50 cm. Er fileteret og lagt i fryseren, klar til koldrøgning.



Hyggetur fra Aarøsund

Meteorologerne havde spået godt vejr, så jeg fik hurtigt arrangeret en fisketur, mine gaster var Erik Laursen og Jens Thestrup Schmidt.

 
Vi sejlede ud fra Aarøsund i det fineste solskinsvejr. Da vi nåede frem til den første fiskeplads, var der allerede 3 andre både, som var godt i gang. De lå alle tre for anker. Vi forsøgte også at se om der skulle være fladfisk at fange, men da vi drev med ca. 1 knob valgte vi at sejle længere syd over i håb om at strømmen ikke var så hård der.

  Vi besluttede os for at holde en lille kaffe pause, og traditionen tro skulle vi selvfølgelig have basser til. Efter lidt hyggesnak om de gode fangster vi havde fået på de tidligere ture, ja så valgte vi at sejle videre sydover. Næste stop var et godt stykke sydøst for den gule markeringsbøje. Her var der ca. 70 fod under kølen. Jens lagde ud med en lille rødspætte, men den fik hurtigt friheden igen. Snart begyndte Erik at mærke fisk, så nu troede vi at der rigtigt kom gang i den. Inden længe havde Erik 2 på. Men de var lige små nok, så de blev nænsomt sat tilbage i vandet efter at de var blevet fotograferet. Vejret var godt, så jeg besluttede at vi skulle prøve en tur ned på Schønheyder banke. Men desværre, heller ikke her, kune vi finde fladfiskene.
Måske var det vores saltede sandorm de ikke kunne lide.
Nej det kunne ikke kun være derfor, de andre fisk vi havde fanget tidliger var jo godt tilfreds med maddingen. Kursen blev nu sat mod endnu en ny plads, denne gang ind mod land. Vi havde før fanget fisk ind ved Halk camping på 8 - 12 m vand. Jo her kom der lidt gang i den igen. Men der var forsat langt mellem huggene. Jens fik et par isinger og en enkelt rødspætte.Erik fulgte efter med et par rødspætter.
 
Men for mit eget vedkommende gik det meget trægt, indtil nu kun en enkelt ising.
 
Som det ses på billedet, valgte min fisk endda at vende siden til da den skulle fotograferes.
 
Ved 14 tiden begyndte søen at rejse sig og vise tænder, så sejlede vi nord over igen, jo længere vi kom om mod Råde hoved, jo større blev bølgerne. De kom ind agten fra så vi vuggede stille og roligt hjem med ca. 7 knob. En overgang var det næsten som vi surfede med bølgen og næste gang holdt den igen. 
 
Ikke fordi vi fangede så mange fisk, på denne tur, men det blev alligevel til 8 pæne fladfisk. Erik fangede 4, Jens 3 og jeg selv 1 enkelt.  
 
 
Sjovt nok var det gasterne der fangede flest fisk, MEN jeg tror nu også at de havde de bedste pladser ombord på båden J

Svært valg (hav eller å fiskeri)




Vejret bød både på havfiskeri og å fiskeri, men efter at have været til en stor flot Jagt og naturmesse på Gram Slot her i weekenden, ja så blev jeg inspireret til at tage på fisketur langs med åen. Så turen gik til Stavnager, midt mellem Gram og Ribe, et af Ribe Sportsfiskerforenings bedre fiskevande.  Og der var jeg endnu engang heldig og fik overlistet en lille buttet dame til at bide på krogen.  Hun vejede 2,0 kg i flg. bismervægten og målte 57 cm. Så nu er hun fileteret og frosset ned, klar til at røge senere hen. 


 

En sommer med hyggesejlads og strandture.

Fiskeriet har været på lavt blus, i forbindelse med de dejlige varme sommerdage vi har haft. Men det er da alligevel blevet til et par ture efter fladfisk lige syd for Årøsund og omkring Halk hoved, hvor vi fangede nogle pæne rødspætter.

Jeg havde valgt at prioritere familiekomsammen, frem for deltagelse ved de to sidste stævner i vores lille klub ”Aarøsunds småbådsklub”, men er klar igen, til klubmesterskabet til efteråret.
Så derfor er det primært blevet til hygge ture med familien, blandt andet et par ture til Bågø, som er en lille halvtimes sejlads fra Årøsund. Hvis vi syntes at vinden stod i det forkerte hjørne, til en længere tur, ja så blev det bare en tur til Årø. Der er der jo også dejligt, og her er der heller ikke langt, til hverken strand eller lidt havnemiljø. Nu hvor vi havde det flotte sommervejr, så gjaldt det jo bare om at finde en strand med lidt læ.
På en af vores turer, som gik til den skønne idylliske ø Bågø, blev den kombineret med en cykeltur øen rundt, hvilket jeg kun kan anbefale. På havnen er der mulighed for leje cykler for 20,- kr. Så vi valgte hurtigt et par stykker der passede i størrelsen til os.
Ved havnekontoret hænger der en lille kortholder, hvor vi tog en brochure ”Sporene på Bågø” hvori der er en flot beskrivelse af øen, samt et kort over hele øen med angivelse af 3 ruter på henholdsvis 3,5 km, 4 km og 5 km så der er mange muligheder.

Vi cyklede nu bare lidt på må og få, men fik da alligevel kørt en 5-6 km. Det betyder jo ikke noget når vejret er fint. Vi besøgte Bågø by, som kan spores helt tilbage til 1200-tallet. En by med enkelte store gårde. På vores vej kom vi forbi en mark med ”Langhorns kvæg”. På turen var der bænke og borde, så den medbragte madpakke kunne nydes, ellers er der mulighed for det inde mit i byen hvor der er et skilt på venstre side, som henviser til ”Hestestalden” det er virkelig et besøg værd. Specielt hvis man ønsker lidt historie om øen.

Her kan der også købes drikkevarer(selvbetjening) og den medbragte mad kan nydes inden døre, et rigtig hyggeligt sted. Efter at vi havde studeret denne museums bygning, hvor der var mange illustrationer der fortalt meget om beboernes vilkår. De gamle stalde indeholdt end del maskiner og redskaber, som gennem årerne var blevet anvendt på øen.

Herfra cyklede vi videre ud forbi kirken og helt ud på Noret, hvor der var opstillet et mindre ”Fugletårn” (udsigtspunkt) så man kunne se ud over det lavvandede brakvandsområde. Det skulle være et rigt spisekammer for mange vade-, måge-, og andefugle. Og i visse perioder skulle der være en del grågæs. Vi så nu ikke nogen, måske var det ikke den rigtige årstid.

Turen gik også forbi ”Fiskehusene” hvor der tidligere boede fiskere med stejleplads . Stejlepladsen var tidligere en plads, som blev brugt af fiskere til at bøde, reparere eller klare/rense garn på. Ligeledes havde der på strandengen været ophalingsplads til bådene. I dag anvendes husene, som private sommerhuse. Vi kom også forbi en del boder, hvor beboerne havde anvendt nogle sjove udstillings montre. Lige fra kasserede olietanke til gamle vinduer – hvor der så var bygget et skab bagpå.
 
Da vi kom tilbage til havnen, fik vi os en dejlig kold fadøl, som var tiltrængt i sommervarmen. Vi fik en god snak med Havnefogeden, kioskejer og lejrchef Marianne, som fortalte om det at bo på Bågø. Det lød til at være et rigtig hyggeligt sted at bo, hvor der var godt sammenhold.
En uges tid senere gik turen igen til Bågø, denne gang for at bade og vandre lidt rundt med børn og børnebørn. Skønt at se og høre når børn leger kaptajn og gast på ens båd, alt bliver simuleret. Det allerbedste er nu, når det lykkedes for børnebørnene at fange en fisk. Se den måde hvor de stolt viser deres fangst frem - ja så går tankerne helt tilbage til dengang man selv var på samme alder, selv om det godt nok er et par dage siden.
Der er altså noget specielt ved det, når man går i land på en lille ø, det føles som om, man er meget.. meget langt hjemmefra.

Hvis man besøger Bågø, mener jeg at man skal tage sig tid til at udforske øen lidt. For eksempel bare en lille tur hen til fyrtårnet, som ligger lige vest for havnen, det er helt sikkert et besøg værd, det koster kun 10,- kr. for voksne og 5 kr. før børn at komme op i tårnet som betales i en mælkejunge ved trappen inde i fyret. Herfra er der i klart vejr en skøn udsigt. Mod nord kan man se Lillebæltsbroen. Mod øst Assens by med færgefart til Bågø og mod syd nord spidsen af Als. Stranden derover er også dejlig og de dage, hvor der ikke var plads i havnen sejlede vi direkte op på stranden lige øst for havnen. Badestranden er rigtig fin, meget få sten.
Et par gange er snorkel udstyret kommet frem, ja så dukker der lige pludselig en helt anden verden op, lige under vandoverfladen. På havnen er der muligheder for boldspil og de har rigtig fine toilet forhold. På en af turene fik vi lige hilst på Team Cognac, som på deres sommerkrydstogt også havde valgt et stop på den lille ø.
 
Andre dage er sejlturen gået til Årø, hvor der ligeledes er mange muligheder for udflugter, og øen her er alligevel ikke større end man hurtigt kan spadsere nogle små ture. Der er altid masser af oplevelser i forbindelse med det liv, der nu engang er i en lystbådehavn.

På Årø kan børnene hygge sig med at fange krabber og bagefter placere dem på ”krabbe væddeløbsbanen” og derefter se hvilken krabbe, der først når ned i vandet igen. 
På de næste ture, så bliver agterdækket ryddet for sofaen og stængerne sat J

Læs evt. mere om disse to dejlige øer her:
Bågø:  http://www.baagoe.info/Baagoe.html
Årø: http://www.aaro.dk/aaro/whadmin.nsf/(startside)/forside?OpenDocument

Lille smuttur, efter fladfisk.

Blev inviteret på fladfiskeri, med Team Anfi 3. Lørdag formiddag kørte vi til Åbenrå for at købe børsteorm og i håb om at fange en del fisk - blev der købt 2 pakker.

Da vi kom til Årøsund, sejlede vi ned ud for campingpladsen men der gik lang tid mellem at vi mærkede fisk. Vi prøvede senere lidt længere syd på, i håbet om der var fisk der. Her fik vi hilst på Team Stella Maris, som havde valgt at ligge for anker, ligesom en del andre. Men heller ikke her var det bedre, ingen fisk.
 
Det blæste lidt mere end metrologerne havde lovet dagen forinden, så vi drev temmelig meget. En overgang forsøgte vi også nogle gamle kendte pladser, længere ind under land, hvor vi så lagde et anker ud. Men heller ikke dette hjalp, måske var der slet ingen fisk - der hoppede på den med børsteorm.
 
Men vi kunne da nyde solen og hyggede os med den medbragte kaffe og wienerbrød.


Der var meget  at kikke på, da der var en del sejlbåde, som havde valgt denne dag til at få luftet kludene.
  
På et tidspunkt kom ”Nordkaperen” frem ude på bagbord side, ja så gik snakken om de gode foredrags aftener, med Troels Kløvedal og Mikkel Beha Erichsen, som vi begge lige havde oplevet.
 
 
 
 
 
 
Lige over middag, kom der ligesom lidt mere gang i fiskeriet, men generelt var det meget sløjt på hele turen. Vi fangede lidt isinger som ikke kunne holde målet, men det blev trods alt til 3 isinger til hver og derudover fangede Jens en rødspætte og en makrel.


Personligt er jeg af den overbevisning, at disse børsteorm, slet ikke kan måle sig med frisk opgravede sandorm. Flere af dem var meget møre og skilte af, da de skulle sættes på krogene. Tror for øvrigt også at børsteormene mister en del duft stoffer, når de har svømmet rundt i karrerne hos forhandleren. Fangstmæssigt svigtede de i hvert fald os, eller var det måske os der ikke var dygtige nok J. Næste gang bruger jeg hellere lidt tid på at grave friske sandorm dagen forinden ved Mandø Ebbevej, frem for at købe sandigler.