Denne følelse havde jeg lige fra jeg kørte hjemme fra, turen gennem skoven ned til åen, som havde begyndt at få efterårets farver på træerne der hænger ind over grusvejen. Da jeg kom frem til parkeringspladsen, stiger jeg ud og mærker den friske formiddags luft der er, nu hvor duggen stadig hænger i små dråber på træerne. Termo kanden bliver fundet frem, sætter mig på kanten til bagagerummet og nyder en kop kaffe. Stilheden bliver afbrudt af skuddet fra en jæger, der forsøger at få ram på et eller andet vildt på den anden side af åen. Kaffe koppen bliver hurtigt tømt, jeg må jo hellere i gang, jeg fanger intet ved at sidde her.
Skal jeg vælge at tage vaders eller langbenede støvler på, jeg vælger vaders - hvis jeg nu skulle fange en fisk, kunne det jo kræve en tur ned af brinken og ud i åen. Velvidende at det godt kan blive lidt lunt, men jeg vil hellere svede end at blive våd. Nå, hvordan var det nu jeg gjorde, sidst jeg fangede fisk - hvilket ben skal først i støvlen, højre eller venstre osv. sådan kan jeg visse dage have det. Troen på at det hjælper, er jo gratis.
Da jeg går ned over marken kan jeg se at der stadig står lidt vand, i de lave områder af engen på grund af de sidste par dages regn, jeg fornemmer også at vandstanden er steget en del i åen. Det er godt nok første gang jeg besøger dette fiskested i år, men pragtfuldt når man kikker til begge sider og ser at man har åen helt for sig selv. Kan kun se at en landmand, forsøger at drive lidt kvæg sammen på modsatte side af åen. Ser også en flok svaner, der kommer flyvende og lander lige, hvor jeg havde tænkt mig at skulle fiske, men pyt så tager vi det med og går lidt længer opstrøms for at starte. Længere mød øst, skræmmer jeg en Skarv op af vandet inden jeg rigtig kommer i gang. Jeg slapper mest af, når jeg fisker med orm, så der bliver hurtigt sat rigeligt med orm på, det er godt nok lidt vanskeligt med denne cirkel krog, som i forvejen har fået klemt modhagen af. Men med noget meget tyndt elastik lykkedes det at få ormene til at blive hængende. På linen over krogen har jeg altid en meget lille stykke rødt uldtråd hængende, for på denne måde at skærpe lidt opmærksomhed for fisken. Reglen vedrørende brug af cirkelkroge, kan man altid diskuterer. Men sådan er reglerne nu engang, i alle vestvendte vandløb. På denne måde, skulle fisken undgå at sluger krogen helt og samtidigt skulle det være nemmere at afkroge og genudsætte en fisk, som ikke skal med hjem. Har nu aldrig tidligere haft problemer med det, da jeg altid anvendte krog str. 2/0 og jeg mener stadig at det er et spøgsmål om at anvende en store kroge, men sådan er reglerne nu, så det retter jeg mig efter.
Svanerne var ellers svømmet nedstrøms, men de kom tilbage igen, så nu var spørgsmålet skulle jeg flytte mig eller bare stå helt stille og nyde det pragtfulde syn det er, når de kom svømmende. Jeg valgte det sidste og optog hele chancen på min mobil telefon, mens de passerede forbi.
Efter de har passeret genoptog jeg fiskeriet, jeg fisker kun med meget lidt synk, så ormen slæber helt naturligt nede på bunden. På denne måde mærker jeg via den tynde fletline, som jeg har liggende på pegefingeren alle ujævnheder der er på bunden og selvfølgelig også de gange, hvor taglet går i stå på grund af grøden. Lige med et kan det mærkes at nu er der en fisk der piller lidt ved ormen på krogen, så er det man skal give et kort, men hårdt tilslag. Fisken blev kroget, og så kom adrenalinen i gang, hjerte rytmen tiltager, pragtfuld oplevelse. Det er vist det, mange kalder det berømte "kik".
Fighten starter, og jeg mærker straks at det er en rimelig fisk, og den begynder trods alt også at trække lidt line af spolen - nu hvor spolen begynder at køre den modsatte retning, ja så stiger spændingen. Hvilken skøn fornemmelse... jeg konstaterer at det er en lille laks, så det skal gå hurtigt, uden at udmatte fisken helt. Så jeg spænder bremsen og efter lidt plasken og rullen kommer fisken nærmere ind til brinken. Jeg har jo i forrige uge fanget min laks for i år, så denne fisk skal genudsættes, fisken tager endnu et par korte udløb ind under en grødebusk, kommer ud igen og vælter lidt rundt i overfladen. Jeg er heldig, kan se at krogen sidder lige uden for mundvigen, så jeg træder ned i vandkanten så det ene knæ kommer unde vand. Men hvad er nu det, på en eller anden måde er krog og line kommet ud gennem gællelåget, så jeg vælger at klippe linen over, så fisken kan få friheden igen uden at jeg har haft den på land. Selvom den ikke var særlig stor, så var det en dejlig oplevelse. Den har vel været en 50 - 55 cm meget blank med kløftet hale og en lille krog, så det må have været en han.
Efter at have nydt genudsætning, blev fiskeriet genoptaget, mærkede yderligere en fisk, tror ikke på at det var den samme. Men, tiden flyver af sted, og inden længe skal jeg hjem, havde jo lovet at være hjemme igen til frokost, selv om det godt nok blev lidt sent. På vej op til bilen, så jeg to små rådyr der græssede ca. hundrede meter fra bilen, endnu en god oplevelse.
På vej tilbage forbi K2 (Ribe sportsfiskerforenings klubhus) gik der tre store Jyske heste og græssede, så der blev lige gjort et lille stop for at fotograferer disse pragtfulde heste. Med disse dejlige oplevelser i erindring, ja så kan det ikke vare længe inden jeg skal ud igen.
